Historien om “Humleorehus” og Humleore Gods

I årene 1933-1938 opkøbte diplomaten Niels Peter Arnstedt ca. 649 hektar jord, hvoraf de 407,9 hektar var skov af Godsejer Eva Suhr Rosengaarden i Kværkeby og af Godsejer S.A. Hornemann fra Skovlyst, disse to lodder var de største, dertil kom yderligere køb af 6 mindre lodder.
Han samlede alle jordlodderne og kaldte sin ejendom for Humleore som også var navnet på den del af skoven hvor “Humleorehus” blev bygget.
Det er nærliggende at antage, at navnet på skoven har at gøre med den borgruin som ligger skoven, og som i tidligere tider havde navnet “Humle Oregaard” eller “Kong Humbles Borg”.

Niels Peter Arnstedet blev født den 20. September 1882 som søn af gårdejer Peter Andersen i Nr. Eskildstrup. Han blev student i 1901 fra Roskilde Katedralskole og cand. jur. i 1907. Blev. Og blev overretssagfører i 1910. – Niels Peter Arnstedt tog i 1907 navneforandring fra sit oprindelige efternavn Andersen til Arnstedt

Den 21. Marts 1911 giftede han sig med Johanne Larsen som var datter af Poul Larsen – direktør og ejer af cementkoncernen F.L. Smidth. Dermed trådte Arnstedt-familien ind i F.L. Smidth’s cirkler. Sammen fik de 5 børn: Marianne, Birgitte, “Lulu”, Niels og Christian.

Efter 1. verdenskrig blev Niels Peter Arnstedt diplomat, i en række forskellige lande og i en periode på 19 år hvor han var væk fra Danmark
I 1947 vendte Arnstedt hjem til Danmark, og tog han aktivt del i ledelsen af bl.a. A/S Portland Cementfabrik og blev formand for bestyrelsen i F.L. Smidth og Nordisk Kabel. Niels Peter Arnstedt var tillige Ridder af Dannebrog.

N.P. Arnstedt blev altid tituleret som minister Arnstedt, men havde ikke et ministerium under sig, og var således minister uden portefølje.
(Niels Peter Arnstedt døde som 72-årig af et hjertetilfælde i 1952, Johanne Arnstedt døde i 1974 i en alder af 85 år.)

Som tidligere nævnt køber N. P. Arnstedt det sted som skulle blive til “Humleore”, og som blev familiens sommerresidens. Det skulle blive et ganske unikt sted, hvilket netop er emnet for denne artikel.

Til at vurdere disse skov og jordlodder fik Arnstedt kompetent hjælp af Skovrider Muus fra Giesegaard, og han udarbejdede en 6 siders vurdering af skovloddernes tilstand og hvad man kunne forvente af afkast fra disse samt et bud på hvad Arnstedt burde betale for alle lodderne. – Man kender ikke den aktuelle pris, men den har sikkert ligget tæt på Skovrider Muss’ vurdering som var på kr. 412.000,- I nutidskroner 14.485.000,-

Bygningen “Humleorehus”

På fundamenterne af en tidligere gård “Skovlyst”,
som lå på det jordlod skov N.P. Arnstedt købte af godsejer Hornemann opførte arkitekterne I. Mark-Nielsen og J. Hartmann-Peteren i 1934 et ret anseeligt landsted med rødt tegltag og rødkalkede mure. Den samme farve bliver efterfølgende brugt til alle ejendommens bygninger hermed opstod “Humleorehus” som blev godsets hovedbygning og familien Arnstedt’s sommerresidens.

Desværre har det ikke været muligt at finde de arkitekt tegninger som nødvendigvis har dannet grundlag for opførelsen af denne imponerende hovedbygning, og derfor er den samlede størrelse vanskelig at finde frem til, men ud fra tegninger af bygningens venstre fløj som foreligger fra en modernisering af ejendommen i 1942, udført af arkitekt Palle Suenson vil et kvalificeret gæt være ca. 1200 etagemeter (etagekvadratmeter),

Der foreligger heller ingen information om hvad opførelsen af Humleorehus har kostet, men til gengæld er der en opgørelse i driftsplansprotokollen for Humleore Skovdistrikt ud fra hvilken, forsikringssummen for alle bygninger under skovdistriktet fremgår herunder også hovedbygningen, som i 1941 er ansat til en forsikringssum på kr. 246.320,- hvilket i nutidskroner svarer til kr. 5.565.200,-

Haveanlægget

Til en sådan ejendom hører naturligvis et haveanlæg. Familien Arnstedt ønskede et smukt anlæg som kunne spille sammen med den omgivende natur. De kontakter derfor tidens førende havearkitekt C. Th. Sørensen. Han tager opgaven med parken, hvortil der tilføjes et væksthus. Det hele anlægges efter hans tegninger i årene 1934-1945

“C. Th.” regnes for nestoren blandt havearkitekter. Af mange også kendt som “skrammellegepladsens opfinder”, men også som den sikre tilrettelægger og følsomme genskaber af slots- og herregårdshaver.

Da han påbegyndte haveanlægget til “Humleorehus” var han meget opmærksom på, at det ikke var nok, at han tegnede de overordnede linjer. Der skulle også en gartnerkapacitet til. Han kontaktede derfor sin gode ven Niels Marinus Sørensen – Han var på det tidspunkt ansat ved Den Internationale Højskole i Helsingør. Også her havde de sammen skabt et stort haveanlæg. “C. Th.” beskrev Humleore for N. M. Sørensen som noget ganske unikt og i 1938 tiltrådte han som stedets overgartner.
Da der hørte embedsbolig med flyttede han med sin familie til Humleore.

Der blev også sat gang i Skovbruget og senere bygget et savværk, drevet af sønnerne Niels og Christian – som en slags virksomheds uddannelse. – I forbindelse med gartneriet blev der også startet frugtavl med 3 store plantager Humleore æblehave. Og med tanke på jagt – “Ministerens” store interesse blev der tillige gjort meget ud af vildplejen.

(Efter Niels Peter Arnstedt’s død drev hans enke, Johanne Arnstedt, godset videre med hjælp fra sønnen Niels, som senere overtog godset helt sammen med sin kone Susanne).

Væksthuset

I begyndelsen af 40’erne blev der opført et stort væksthus. Besøgende udtalte at dette alene var besøget værd. Dette bygningsværk måtte opfattes som en umådelig stor vinterhave, hvor klinkegange, kantede tykke buxbomhække, som førtes rundt mellem en frodig og alsidig vegetation. Om foråret dækkedes jorden af blomstrende løgvækster. Senere er det roser og klematis, der vælder ned fra de søjler, som bærer det mægtige glastag.

Drivhuset var på 600 kvadratmeter, og var et stort overflødighedshorn af blomster som skiftede med årstiderne. Det er blevet beskrevet som en helt særlig oplevelse at mærke det tropiske klima og blomsterduften i samme øjeblik man trådte indenfor.
Læg dertil lyden af et blidt rislende springvand som var i den ene ende af et rektangulært bassin. Dette forestillede en drage som spyede vand og derved gav iltning til guldfiskene. Her voksede sjældne lotusblomster og åkander.

Til lydsiden hørte også det rige fugleliv som eksisterede i drivhuset. Eksotiske fugle fløj frit omkring – bl.a. små zebrafinker og
væverfugle. Væverfuglene følte sig så godt tilpas, at de byggede reder og fik unger, hvilket var så sjældent, at direktøren for ZOO i København kom for at se fænomenet med egne øjne. På jorden var der vagtler og i en periode også påfugle. Der var en voliere med bl.a. kanariefugle og undulater. De kunne ikke flyve frit omkring af hensyn til blomsterpragten, som de ikke kunne stå for.

Der var noget for alle sanser; følesansen, synssansen, lugtesansen, høresansen og ikke mindst smagssansen. Der groede sub-tropiske frugter såsom appelsiner, grapefrugter, citroner, lime, mandariner, figner druer, ananas og bananer. – Men, det var ikke noget man bare kunne plukke frit af – frugterne var til herskabet og det forlød at “Fruen” bl.a. talte drueklaserne.

Bassiner og Damme

Som en del af haveanlægget var det planen, at der skulle etableres forskellige bassiner og vanddamme i fransk stil, denne plan blev aldrig gennemført fuldstændigt, men der blev i højre side af hovedbygningen set ude fra Humleorevej anlagt en forsænket vandhave, denne var indrettet så den lå i læ, og beskyttet fra indblik ude fra vejen, og på alle fire sider af vandspejlet kunne der indrettes med stole og bænke, således at man kunne sidde og nyde de smukke vandplanter. – På trods af, at der var tale om en åkandedam, kunne den også sagtens anvendes på varme sommerdage som swimmingpool, og det er blevet fortalt, at Arnstedt’s børnebørn har lært at svømme i åkandedammen.

Ud over Åkandedammen blev der anlagt et par spejldamme, en på hver side af Humleorevej. Den nærmeste dam reflekterede hovedbygningen og blev kaldt “spejlsøen” og i den anden på den modsatte side af Humleorevej blev der udsat ørreder, den blev forsynet med et springvand i den nederste ende, som sørgede for at ilte vandet, samt holde en våge åben om vinteren.

Mens at åkandedammen stadig findes, er det kun ørreddammen som endnu kan ses. Spejlsøen som den blev kaldt, blev sløjfet i 1982, denne var fra starten støbt i beton, og var blevet utæt. – Ørreddammen var gravet ud og støttet med kanter udført i træ, som i øvrigt blev renoveret sidst i 1990’erne.

Fredning af Køge Ås på Humleore

Køge ås går gennem Humleore skov, og er en smeltevandsbakke som er fremkommet efter den seneste istid, på grund af de store mængder grus er store dele af åsen uden for Humleore gravet bort. Det kan man se ved Regnemark hvor der er åben grusgrav helt op til skellet til Humleore. N.P Arnstedt valgte derfor af æstetiske grunde at frede den del af åsen som går gennem Humleore skov, der er altså tale om en administrativ fredning ikke at forveksle med en påtvungen fredning hvorfor der heller aldrig er betalt erstatning til Humleore.

Den 13. November 1954 dør N.P. Arnstedt på Humleore af et hjertetilfælde, efter bisættelsen i Vigersted kirke bliver han gravsat (urne) i Humleore skov på et sted kaldet “Rosholm” som befinder sig på kanten af åsen. – I 1986 dør sønnen Niels som bliver gravsat samme sted. Der ligger en sten uden inskription.

Efter N.P. Arnstedt’s død tilføjes d. 1. December 1954 en deklaration til den eksisterende fredning hvor der i den fredede grusgrav gives tilladelse til at nedsætte urner for gesandt N.P. Arnstedt og Hustru Johanne samt deres descendens (beslægtede), med ægtefæller så længe disse måtte være ejere af Humleore.

Ejendomme tilhørende Humleore Gods

Humleore gods bestod ud over skoven også af et større antal huse nogle beboet af medarbejdere på godset og andre udlejet, da der var flest var der intet mindre end 20 større og mindre ejendomme inklusiv hovedbygningen, der er siden nedrevet 5 af disse huse. – Nedenfor en kort beskrivelse af nogle få af de huse som var beboet af medarbejdere på godset;

Tættest på hovedbygningen finder man det der var den trelængede avlsgård til den oprindelige gård (Skovlyst) hvis hovedbyg-ning blev nedrevet til fordel for opførelsen af Humleorehus. – Heste var en del af livet på Humleore og i den ene af avlsbygningerne var der hestebokse med plads til flere heste. – Disse findes i øvrigt stadig, men i dag er bare ikke mere heste.

Tager man derpå vejen fra “Humleorehus” mod gartnerboligen kommer man på venstre side forbi den ejendom som kaldes “Røgelborg” og som er forholdsvis tæt på hovedbygningen.
Arnstedt’s datter Marianne boede på et tidspunkt der sammen med sin mand Bent Parslev, og her fik de deres to sønner. – I dag bebos ejendommen af familie til Humleores nye ejere, familien Ahlefeldt-Laurvig.

Lidt længere nede ad vejen mod højre side finder man “Tømrer-Huset” Tidligere kaldet Frederiksen’s hus efter den mand som var tømrer og altmuligmand på Humleore. – Det var i øvrigt i Tømrer huset, at skuespilleren Erik Wedersøe og hans hustru i sin tid boede.
Efter “Tømrer-Huset” var der knap 2 km igennem skoven før man kom til “Gartnerboligen”. Huset var rødkalket som alle de andre huse der tilhørte Humleore gods.

Det var her at overgartner Niels Marinus Sørensen boede. – Til gartnerboligen hørte en stor have, hvor der bl.a. var blomster i rækker som var beregnet til afskæring, og som blev leveret til vaserne på “Humleorehus” – Dem som ikke blev brugt der, blev solgt i buketter til en blomsterhandler i Ringsted.

Humleorehus ombygges

I 1980 lader sønnen Niels Arnstedt, Humleorehus ombygge idet han og hans hustru Suzanne ønskede en mere tidssvarende ejendom. Modsat den bygning som Niels Peter Arnstedt lod opføre i 1934, og som krævede et vist folkehold, havde de ikke behov og ønske i den retning, det gamle hus var heller ikke tidssvarende og var ikke bygget efter de krav og behov man havde i 1980’erne.

En anden ikke uvæsentlig faktor var det forhold, at isoleringen af bygningen ikke var af en sådan beskaffenhed at den kunne leve op til oliepriserne, som var eksploderet siden begyndelsen af halvfjerdserne hvor en liter olie kostede omkring kr. 1,50 per liter. Olieforbruget for at varme “Humleorehus” op lå på 90.000-100.000 liter om året. – Og det endog efter at orangeriet var forsvundet, dette blev revet ned nogle år tidligere.

Humleore gods sælges

I 2005 beslutter ejeren, Niels Peter Christian Sebastian Arnstedt, som er en sønnesøn til N.P. Arnstedt, at sælge Humleore Gods, køberen er Christian William greve von Ahlefeldt-Laurvig der i forvejen ejer Eriksholm Slot. En familie epoke på Humleore er slut, denne varede 72 år, tilfældigvis samme alder som N.P. Arnstedt nåed

“Humleorehus” i dag

Som ovenfor nævnt har Christina og Morten Ristock-Poulsen siden 2010 drevet “Humleorehus” for udlejning til bryllupsfester, etc., samt for kursusvirksomhed og teambuilding. – Til det formål har “Humleorehus” de perfekte rammer, som det ligger der smukt omgivet af skov. – Christina og Morten lægger alle deres kræfter i, at de mennesker som afholder deres fest eller kursus
får den allerbedste oplevelse.

Ejerliste – “Humleorehus” og Humleore Gods

  1.  Før 1930 Skovlyst – Godsejer S.A. Hornemann
  2.  1930-1954 Niels Peter Arnstedt
  3.  1954-1986 Niels Peter Arnstedt (søn)
  4.  1986-1992 Niels Peter Christian Sebastian Arnstedt (sønnesøn) og Benedicte Arnstedt (sønnedatter)
  5.  1992-2005 Niels Peter Christian Sebastian Arnstedt (sønnesøn)
  6. 2005- Christian William greve von Ahlefeldt-Laurvig (Skoven Hovedbygning + Park og Huse)
Sylvest Jensen Luftfoto – Det Kgl. Bibliotek København

 

Foto Privateje

 

Foto Privateje

 

Foto Privateje