I Vigersted lokalområde er der varierede muligheder for bosætning. I alt er der ca. 450 huse, heraf ca. 250 i Vigersted by, heraf de fleste parcelhue, men også en del nyere dobbelthuse. Omkring Nebs Møllevej
og i Egemose findes yderligere 50 parcelhuse. Den øvrige bosætning er på hovedvejen mellem Ringsted og Roskilde, der fra Ortved i syd til Egemose i nord skærer gennem Vigersted lokalområde. Langs hovedvejen er bebyggelsen typiske landevejshuse og mindre landejendomme.
De sidste 100 ejendomme i lokalområdet er på de mindre veje omkring Vigersted og er for de flestes vedkommende større eller mindre landejendomme. En del drives stadig som fritids eller deltidsbrug ofte med mindre dyrehold, lige som der er flere større landbrug, der typisk driver store jordarealer.