”I banebørstens fodspor” – Kør-selv-tur til spor efter midtbanen.

Velkommen til turen “”I Banebørstens fodspor” – Kør-selv-tur til spor efter midtbanen. Vigersted Lokalråds Historiegruppe  har i samarbejde med Lokalhistorisk Forening for Jystrup- og Valsølille Sogne lavet en guidet tur, så man kan opleve, hvor midtbanen snoede sig igennem landskabet og se de bygninger, som stadig står tilbage. Turen går fra Jordemodervej til Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm, og kan passende forlænges til Overdrevskroen. Turen fra Jordemodervej til Sporvejsmuseet er på ca. 13 km. Fra Sporvejsmuseet til Overdrevskroen er der 5,2 km.  

Klik her for rutevejledning til destination

1.

Turen begynder på marken et par hundrede meter øst for ”Knudslund”, Jordemodervej 35-39. Sporet forløber mellem Jordemodervej og motorvejen, og tracèkanten er på det meste af strækningen bevokset med træer. Sporet havde oprindelig forbindelse til Ringsted Station via en vejunderførsel på Køgevej. Denne underførsel blev i lighed med mange andre, fyldt op af vand og sne, når vejret havde de luner. Endvidere var der en sporoverførsel over Vestbanen. Efter sigende var det proprietær Frode Madsen, der fik overtalt entreprenøren til at lave et sidespor ved Knudslund i 1927. Det skulle gøre det nemmere at afsætte gårdens produkter, herunder tørv. Der skulle rangeres med håndkraft. Hvis der ikke var personale fra gården til at rangere, måtte vognen tages med til Jystrup. Når den skulle tilbage igen, kostede det 10 kr. i afgift for DSB`s dobbelte arbejde. Der blev senere oprettet et trinbræt og fra 1931 kunne sidesporet benyttes af andre gårdejere.

2. Næste destination er Værkevad Bro. Klik her for rutevejledning til destination

Broen passerer over den grusvej, som fører til Skydebanen. Grusvejen er en sidevej til Værkevadsvej og adgang sker mellem nr. 24 og 32. Denne bro var et af de store problemer under anlæggelsen. Mosen var et bundløst dyb af løs tørvegrund. Først 18 meter nede blev der fast grund. Da dæmningen, hvorpå banelegemet skulle bygges, også havde en solid højde, så var det mange, mange kubikmeter, der skulle flyttes. Bl.a. derfor forsvandt en stor bakke på størrelse med Rusgårds Bakke fra området. Den blev endvidere brugt som materiale på den resterende del af banen mod Hvalsø. Meget af det materiale, der blev hældt i mosen forsvandt. Til gengæld blev der skubbet bunker op andre steder i mosen. Først da man flyttede å-løbet og baneforløbet, kunne man færdiggøre strækningen. Den blev dog ikke mere stabil end, at den skred sammen i 1921 – 1925 – 1926. En lokal skrøne siger, at der et sted under jordoverfladen skjuler sig en gravemaskine, som blev suget ned i det bundløse dynd. Vigersted Skytteforening overtog senere området og bruger i dag dæmningen som bagstopper for skydeøvelser. Under 2. verdenskrig benyttede den tyske besættelsesmagt skydebanen. 3. Næste destination er Ortved Station. Klik for rutevejledning til destination

Kør tilbage til asfaltvejen og drej til venstre, når i kommer til hovedvejen dreje i til venstre igen, så kommer i til Ortved Stationsvej på venstre hånd. For enden af denne vej ligger Ortved Station. Nu ombygget til beboelse. Stråtaget er lagt på senere. Det er privat område og der er ikke adgang til hus og have. Om stationen gik der legendariske fortællinger i DSB. Sagen var at styrelsen forsøgte sig med såkaldte konestationer. Det betød at man ansatte en banevagt, der skulle passe strækningen og sørge for at toget kom sikkert videre. Konen skulle så stå for billetsalg og rengøring, ligesom stedet blev postomdeligssted. Det havde før ligget i Ortved ved den gamle vandmølle. Hr. og fru Jensen blev ansat. De legendariske fortællinger handler om Fru Jensen. Hun holdt stationen i overordentlig fin stand. Ortved Station blev en mønsterstation. Flere gange blev stationen fremvist for udenlandske jernbaneingeniører, specielt fra England, som vel nærmest er jernbanens vugge. Måske skyldtes den fine stand også at passagertallet aldrig nåede de store højder. Bemærk at stationen ligger 1,5 kilometer fra det gamle Ortved – den nordlige del af byen. Den sydlige kom første til efter 1936, da Kambas blev bygget. Samme år som midtbanen blev nedlagt. Der var en vej, der førte direkte til Vigersted – også på 1,5 kilometer. Hvorfor anlagde man den her? En teori kan være, at sognerådet i Vigersted, bestående af folk fra Vigersted, Ortved, Snekkerup og Ågerup ikke kunne blive enige. Derfor denne placering. Men man ser faktisk mange steder at stationerne blev anlagt udenfor byerne, så man ikke blev generet af røg og os. Udviklingen er så flyttet hen imod stationen. Det ses i Viby, Borup, Ringsted og til dels i Jystrup. Omsætningen faldt med 60 % i de godt ti år banen fungerede. Dels var materiellet meget dårligt, dels var der stor konkurrence fra rutebiler og private vognmænd via Roskildevej.

     4. Næste destination er sporanlæg på Roskildevej Klik for rutevejledning til destination

Nu kører i tilbage af Roskildevej, hvor I kom fra. På højre side af vejen ses tydelig rest af et sporanlæg. Der blev oprindeligt lavet en vejunderførsel, som ligeledes havde problemer i dårligt vejr. På gården ved siden af sporet indlogerede man under anlæggelsen banebørster. Der kunne bo 4 i et lille karlekammer. Og sanitet har der ikke været meget af. Da banen blev nedlagt i 1936, fik landmændene tilbud om at det eksproprieterede land kunne erhverves tilbage meget billigt. Jorden var imidlertid ikke meget værd. Derfor er det nogle steder meget tydeligt, at banestrækningen gik her. Ejeren af gården her siger, at der ikke engang kan gro kartofler på den lille bakke. Det kan nok heller ikke anbefales, idet svellerne blev imprægneret med et meget giftigt stof, creosot, som kan fremkalde allergi og eksem, ligesom stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Nogle kalder udbredelsen af sveller og master imprægneret med creosot for en af de største miljøskandaler i nyere tid.

    5. Næste destination er Vievad Bro ved Nebs Mølle. Klik for rutevejledning til destination

Nu skal I forsætte mod Roskilde. Et par hundrede meter mod Roskilde skal I dreje til venstre ad Nebs Møllevej mod Jystrup. Når I kommer til svinget ved campingpladsen, kan I se resterne af en togoverførsel. Vievad Bro. Her var tidligere indkørsel til campingpladsen, men med den nuværende størrelse på campingvogne, måtte man lave en anden vej. Hvis bilen ikke er for stor, kan man køre under broen og vende på den anden side.

    6. Næste destination er broen ved Nyvej i Jystrup. Klik for rutevejledning til destination

Fortsæt mod Jystrup By og kør mod Skjoldenæsholm. Ved indkørselen til Enghusene og Nyvej kan I se resterne af nok en bro.

    7. Næste destination er Jystrup Station, Skjoldenæsvej 31. Klik for rutevejledning til destination

Billede taget af: Helge Pedersen

Da jernbanen blev nedlagt, overvejede man i Jystrup i 1937 at bruge bygningen som forsamlingshus, hvilket ikke blev til noget. Det fungerede dels som kommunekontor for Jystrup-Valsølille kommune indtil kommunesammenlægningen i 1970, dels som privatbolig. Ejendommen er stadig privatbolig. Bemærk, at da stationen blev bygget, var der ikke særlig mange huse herude. Savværket lå lige på den anden side af vejen, så de var glade for banen. Her var der folkefest den 14. august 1926. Da kørte det første tog på strækningen Hvalsø – Ringsted. Den næste dag kørte første rigtige tog kl. 6.07 fra Ringsted mod Hvalsø. På indvielsesdagen holdt sognerådsformand Jørgensen i Jystrup en lang tale med håb om en lys fremtid. Dyrlæge Howard hængte en enorm blomsterkrans, flettet af byens taknemmelige fruer, om skorstenen på toget, hvorefter det kørte videre.

    8. Næste destination bro ved Mortenstrup. Klik for rutevejledning til destination

Fortsætter man mod Sporvejsmuseet, så vil man lige ved udkanten af byen kunne skimte resterne af endnu en bro inde mellem træerne til venstre.

    9. Næste destination er rastepladsen før Sporvejsmuseet. Klik for rutevejledning til destination

Fortsæt ud af vejen mod Sporvejsmuseet. Når man drejer til højre mod Sporvejsmuseet og kører ind på rastepladsen til venstre hånd, kan man se en høj bakke til venstre. Herfra gik en bro over vejen og fortsatte til Skjoldenæsholm trinbræt. Broen måtte fjernes af hensyn til lastbiltrafik. Den blev sprængt væk i 1962.

    10. Næste destination er P-pladsen ved Sporvejsmuseet. Klik for rutevejledning til destination

Sporvejsmuseets parkeringsplads ligger umiddelbart til venstre. Sporanlægget er anlagt på den gamle tracè. Sporene er anderledes, idet de skal passe til sporvogne. Hvis man kører med sporvognen hele vejen til sløjfen, kan man midtvejs stå af ved det gamle trinbræt “Flemmingsminde”og se en lille udstilling om Midtbanen. Her kan turen afsluttes med mindre i vælger at fortsætte til Overdrevskroen på Roskildevej.

  11. Næste destination er Overdrevskroen på Roskildevej Klik for rutevejledning til destination

På Overdrevskroen boede såvel banebørster som ingeniører. Ingeniørerne inde i selv kroen, banbørsterne måtte tage til takke med laden. Banebørsterne havde for vane at svire lønnen op. Nogle steder foregik det således, at kromanden fik en sum penge af hver enkelt banebørste. Så tog han betaling for kost og logi og hældte eller øl og brændevin op, så længe der var penge på kontoen. Det kan have været et stort stykke arbejde, men han har tjent godt. Når børsterne kom til byen rundt omkring i landet, var de ofte ikke velsete. Kun kromanden og høkeren hyldede de rejsende folk. I juni måned kan I få en banebørstemenu/ ingeniørmenu.