Nyhedsbrev nummer 4

Nyhedsbrev nummer 4. Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus.

Marts 2021.

Det er nu tid til at forny sit medlemskab af foreningen. Det gør man ved at indbetale 300 kr. pr. husstand på MobilePay 156 978 eller kontonummer 4426 4955189086. Send venligst en mail til vigerstedforsamlingshus@gmail.com, når I har betalt. På den måde får vi jeres e-mail adresser og I vil fremover modtage nyhedsbrevet.

Hvis I allerede har betalt de 300 kr. behøver I naturligvis ikke betale igen.

Coronaen har stadig fat i arrangementskalenderen. I skrivende stund er alle privatfester rykket til efteråret. Der er booket  lokaler til generalforsamlinger i foråret. Tiden vil vise, om de kan gennemføres.

Øvrige faste aktiviteter Vakse Voksne, Voksenklubben, Billardklub, Dilettant er lukket ned på grund af forsamlingsloftet på 5 personer.

Det er nu kun medlemmer af foreningen, der kan leje lokalerne. Heldigvis tager nye lejere godt imod denne oplysning og foreningen har nu 109 medlemmer.

Støtteforeningen overtog ejerskabet den 1. januar 2021. Der bliver nu iværksat udskiftning af tegltag på bygningen. Det er den del, der ligger på den tidligere værtsbolig. Arbejdet er planlagt til at foregå i ugerne 10-11-12.

I samarbejde med Ringsted Kommunes fundraiser Rasmus Dam West Knudsen har bestyrelsen udarbejdet en projektbeskrivelse, som I kan se på foreningens hjemmeside www.vigerstedforsamlingshus.dk. Klik på fanen Fremtiden.  Beskrivelsen ændrer sig løbende, og I kan altid se den opdaterede version på hjemmesiden.

I forhold til kommende aktiviteter vil vi gerne høre fra Jer, der kunne tænke sig at hjælpe med at arrangere disse. Giv besked via forsamlingshusets mail.

Med venlig hilsen

Torben Dan Jensen

Sekretær i Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus.

22 44 85 74

Skriv et svar