Vigersted Lokalråd afholder bankospil i Vigersted Forsamlingshus mandag d. 14. marts kl. 19.00- 22.00. Dørene åbnes kl. 18.00 og lukkes, når der ikke er flere siddepladser. Gæstekort kan købes i døren, så længe der er pladser. Medlemskort fra 2021 gælder denne aften som erstatninger for Corona-aflysninger. Lodtrækning med præmier på medlemskort. Der må gerne spilles på medbragte plader/kort. Der spilles 15 spil og sælges lotterier.
Kom i god tid og vær på plads kl. 19.00, så vi kan komme i gang til tiden. Der er gevinster på række og hele pladen/kortet.
Gevinsterne, primært kødpræmier, er leveret af lokale handlende og sponsorer.
Det er sidste bankospil der afholdes inden påske. Der bliver solgt øl, vand, kaffe og hjemmebag.
Nye som gamle bankovenner er velkomne til en hyggelig aften med gode gevinster.
Yderligere oplysninger Berit Galberg på 22 21 23 25.