Historieaften om Vigersted Skoles Historie.

Lokalrådets historiegruppe indbyder til historieaften om Vigersted Skoles historie.
Historieaftenen starter kl. 19.30 i Vigersted Forsamlingshus.

De fleste af os ligger inde med en historie om vores skoletid. Vi kan alle huske nogle kammerater eller nogle lærere – enten for det gode eller for det mindre gode. Med tiden er fortællingerne om de numre, der blev lavet med lærerne, lærernes tyranni, lærernes hjælpsomhed og kammeraternes indflydelse på den enkeltes skolegang ikke blevet dårligere. Det er disse fortællinger specielt med henblik på Vigersted Skole, vi tager fat i på historieaftenen.
Tidligere lærere på skolen, Torben Jensen og Ingrid Danielsen vil fortælle om skolens historie, samt give eksempler på anekdoter, de kan huske, og tidligere elev Sten Olsson vil øse af sine erindringer fra 60erne.
Vi opfordrer tilhørere til at stille deres historier til rådighed på aftenen. Der er plads til mange vinkler på historien.
Arrangementet  koster 25 kr., men så serveres der også kaffe og kage. Øl og vand kan købes.
Tilmelding på www. vigersted.nemtilmeld.dk senest den 20. marts.
Yderligere oplysninger Berit Galberg. 22 21 23 25

 

Skriv et svar